www.dfo.dk
www.dfo.dk
www.dfo.dk www.dfo.dk
www.dfo.dk www.dfo.dk
www.dfo.dk
www.dfo.dk

Untitled document

Eksempler

 

Produktudvikling

Aromaer til fødevareindustrien fremstilles oftest på bestilling. Fødevareindustrien har udviklet sig hastigt i den sidste del af det 20. århundrede. Ny teknologi har givet mange muligheder for produktudvikling (ekstrudering, frysetørring, etc.).

Forbrugerne vil gerne have lettilgængelige varer og variation i smagsoplevelser. Der udvikles stadig nye produkttyper, hvortil der designes nye aromaer - samtidigt med at eksisterende produkter forfines. Her ses et udvalg af iscreme, elegant præsenteret som fugle og dyr (Isbar på Rhodos,  Foto GW 2008). En aroma af høj kvalitet forventes af forbrugeren, så smagen står mål med udseendet.

De fedtfattige og sukkerfrie fødevarer, som er beregnet til en sundere kost, mangler ofte den smag, som er bundet i fedt. Minarine må tilsættes smøraroma for at smage rigtigt. Samtidig giver sukkerfrie produkter en anden følelse i munden. Her kan tilsætning af aromaer medvirke til at kompensere for tabet.

Snack-produkter er i mange tilfælde baseret på stivelse, som ikke i sig selv har smag. Disse bliver først attraktive, når de tilføres aroma af bacon, barbecue, løg, chili, etc.

Kendte konfekturevarer som f. eks. vingummi  (Foto GW 2008) og bolcher ville slet ikke eksistere, hvis ikke der var tilsat smag af syrlig frugt, vanilje, lakrids, etc. Fyldte chokolader kan få en variation, der heller ikke kan lade sig gøre ved udelukkende brug af frugter (for meget vand og for svag koncentration af aroma).

Det samme er tilfældet med udvikling af læskedrikke (herunder mineralvand med citrus- eller anden flavour). Til kager, desserter og is giver aromaerne muligheder, som ellers ville være begrænset af årstidernes udbud af råvarer og disses varierende priser. Også her får forbrugerne et langt større udvalg, end de havde for bare 50 år siden.

Der er en meget lang tradition for brug af essenser i husholdningen. Denne reklame for essenser (ca 192o?) er fra tiden inden den kraftige beskatning i Danmark på spiritus. Idag ses mest rom-, mandelessens og pebermynteolie solgt til familiernes aktiviteter med fremstilling julekonfekt.

www.dfo.dk
www.dfo.dk
www.dfo.dk
www.dfo.dk


Dansk Flavour Organisation • c/o Einar Willumsen • Abildager 23 • 2605 Brøndby •tlf. +45 4017 4653 • e-mail info@dfo.dk
www.dfo.dk
design by TLU © Hyldig 2008